EB håndbold – til forældre 

 EB håndbold – Kørsel 

Når man som forældre vælger at have andres børn med i bilen, følger der et moralsk ansvar med. Der kan være stor forskel på forældres syn på behovet for sikkerhedsudstyr i bilen, og det kan derfor være en god idé, hvis forældrene i fællesskab laver nogle retningslinjer for, hvordan transporten skal foregå, når de kører frem og tilbage med hinandens børn.

Gode råd til forældre
Når der køres med andre folks børn, forventes det at føreren af køretøjet er bevidst om at han/hun har det fulde ansvar for de personer, der transporteres
Føreren af køretøjet må aldrig tillade at flere personer, end der er seler til i bilen, kører med
Føreren af køretøjet skal altid være opmærksom på, at alle spillere i bilen har sele på
Børn under 140 cm. skal IKKE sidde på passagersædet foran i bilen, hvis der er airbag
Hastighedsgrænserne skal til enhver tid overholdes (også selvom tidsplanen skrider)
Føreren skal ALTID køre efter forholdene (tæt trafik, tåge, sne mv.)
Føreren skal være frisk og veludhvilet, og naturligvis ikke være påvirket af nogen former for rusmidler
Køretøjet skal være i en sådan stand at det ikke udsætter passagerne for unødig fare