Vedtægter for Engesvang Lokalråd
§1 Virkeområde.
Engesvang Lokalråd har virkeområde i postnr. 7442 Engesvang, Ikast-Brande Kommune
§2 Formål
Engesvang er partipolitisk uafhængig og har til formål:
At være en ”paraply” som støtter op omkring det lokale arbejde der sættes i værk
af de foreninger, institutioner, råd, selskaber mv. der er i Engesvang lokalråds
virkeområde.
At være initiativtager til projekter som ligger uden for medlemmernes naturlige
indsats-og arbejdsområde, og gennemføre disse med hjælp fra et eller flere
medlemmer.
At være talerør for personer og interessegrupper.
At virke til fremme af samarbejde og forståelse mellem Lokalrådets forskellige
medlemmer.
At være talerør for sognets og medlemmernes anliggender overfor kommunen,
region og andre offentlige instanser, f.eks. LAG (landdistriktsudvikling)
At virke til fremme af samarbejde mellem på den ene side Lokalrådets medlemmer
og på den anden side erhvervslivet og de kommunale myndigheder med henblik på
udvikling og styrkelse af 7442 Engesvang, Ikast-Brande kommune.
§3 Medlemmer
Alle råd, institutioner, foreninger (dog ikke politiske) med almennyttige formål og
vedtægter samt frivillige bestyrelser, og borgere i Lokalrådets virkeområde over 18 år er
medlem af Engesvang Lokalråd.
§4 Økonomi
Engesvang lokalområdes økonomiske midler fremskaffes gennem støtte fra Ikast-Brande
kommune og indtægter fra eventuelle selvstændige aktiviteter.
Regnskabsåret følger kalenderåret.
§5 Kontingenter
Der betales ikke kontingent til foreningen.
§6 Generalforsamling.
Engesvangs Lokalråds øverste myndighed er generalforsamlingen.
Generalforsamlingen afholdes i januar kvartal og indkaldelses elektronisk ved opslag i
Lokalrådets virkeområde med 3 ugers varsel.
Indkaldelsen skal indeholde dagsordenen.
Forslag til generalforsamlingen, herunder vedtægtsændringer, skal være bestyrelsen i
hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Alle rettidige modtaget forslag behandles
på generalforsamlingen.
Ekstra ordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller når mindst ¼ af
medlemmerne kræver det skriftligt med angivelse af dagsorden.
§7 Generalforsamlingens dagsorden
På den ordinære generalforsamling behandles følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2.Formanden aflægger bestyrelsens beretning og vision for det kommende år.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
4. Indkomne forslag fra bestyrelsen og medlemmer, herunder vedtægtsændringer.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter.
6. Valg af revisor samt suppleant.
7. Eventuelt.
De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres ved simpel stemmeflerhed,
blandt de fremmødte, og hvert medlem har én stemme.
Vedtægtsændringer kan, når de er angivet i dagsorden med deres fulde ordlyd, vedtages
på en generalforsamling ved simpel stemmeflerhed.
§8 Bestyrelse.
Bestyrelsen kan bestå af op til 7 medlemmer.
Bestyrelsen vælges blandt de fremmødte. Dog kan også vælges ikke tilstedeværende
personer, som skriftligt har indvilliget heri.
Derud over vælges 1 suppleant.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer.
De valgte bestyrelsesmedlemmer sidder for 2 år ad gangen.
4 er på valg i lige år og 3 er på valg i ulige år.
Bestyrelsen kan efter behov nedsætte selvstændigt arbejdende udvalg, hvis medlemmer
kan udpeges også uden for kredsen af Lokalrådets medlemmer.
§9 Bestyrelsesmøder.
Bestyrelsesmøder afholdes normalt kvartalsvis og i øvrigt efter behov.
Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne, deraf
formanden eller næstformanden, er til stede.
Bestyrelsesmøderne ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden. Ved
stemmelighed er den fungerende formands stemme afgørende.
§10 Forpligtelse.
Engesvang Lokalråd tegnes af formanden i forening med ét bestyrelsesmedlem.
Foreningens medlemmer hæfter ikke for foreningens forpligtelser.
Vedtaget på generalforsamlingen den 23. marts 2023
_________________________ _____________________________
Dirigent Kai Pape Formand Joan Højlund