Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 22/11/2025
10:00 - 16:00
Lokation
Klosterlund Museum
Kategori Ingen Kategorier
JUL PÅ KLOSTERLUND MUSEUM!
Gammeldags julehygge og juleværksteder for små hænder
Klosterlund Museum inviterer hele familien til en stemningsfuld juleoplevelse på den gamle tørvegård, hvor traditioner, kreativitet og hygge mødes i en festlig julefejring.
Juleri og fordybelse for børn
Klosterlund Museum er kendt som et sted hvor børn og voksne kan være ”få fingrene i noget” og julearrangementet er ingen undtagelse. I museets juleværksteder kan ungerne lave smukke, røde voksæbler, juledekorationer, trænisser og meget mere, eller familien kan tage på opdagelse i udstillingerne og finde de gemte nisser – en sjov måde at udforske museet på!
Gran, gaver og gåtur
Besøgende kan også udforske en række boder fyldt med gran, julepynt, dekorationer og gaveidéer, eller benytte lejligheden til at opleve museets udstillinger eventuelt kombineret med en gåtur i det smukke landskab omkring museet. Uanset om dagen går med fordybelse i værkstederne, handel i boderne, udstillingsbesøg eller gåtur, byder museet på æbleskiver og gløgg i det hyggelige caféområde.
Museets frivillige står også bag aktiviteterne samt meget af arbejdet med forberedelserne. Derud over sørger er et udvalg af bod-holdere for markedsstemningen og muligheden for at gæsterne kan få julegaver og julepynt i hus.