Foredrag Kåre Johannesen

Historien er fyldt med tilfældigheder

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 12/11/2026
19:00

Lokation
Den gamle biograf

Kategori


Han bliver kaldt historiefagets standup-komiker. Kåre Johannesen har prøvet mange fag i sit liv – gulvvasker, nøgenmodel, trafikelev i DSB, skuespiller, tv-vært og meget andet – og så snublede han alligevel ind i en uddannelse som historiker, hvilket har givet ham titler som museumsinspektør, informationsmedarbejder og “overviking” på et historiecenter. Nu ernærer han sig som freelance-historiker, forfatter og foredragsholder.

Han er især bidt af en interesse for festlige udklædninger og særdeleshed af uniformer og krigshistorie. Han har en stor samling af reagensglas med jord fra de største slagmarker fra krige i Europa.

Nu kommer han til Engesvang for at fortælle fra sin seneste bog, “Tilfældets magt”. For mange af de helt store historiske begivenheder er i virkeligheden resultater af rene tilfældigheder.  – Akkurant ligesom Kåre Johannesens erhvervskarriere.

Foredraget, der foregår i kulturhuset Den Gamle Biograf, er arrangeret af Kulturens Venner og Engesvang Menighedsråd. Entréen koster 80 kroner, som betales ved døren.