plakat himmelske dage

Gratis bus til Himmelske Dage

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 29/05/2025
12:00 - 17:45

Lokation
Ellevej

Kategori Ingen Kategorier


Tag med til åbningen af Himmelske Dage i Silkeborg Kristi himmelfartsdag.

Silkeborg er i år vært for Kirkernes Folkemøde, hvor der kommer flere tusinde mennesker fra hele landet for at deltage i flere end 250 arrangementer.

Engesvang Menighedsråd tilbyder gratis bus til åbningen på Torvet i Silkeborg 29. maj. Der er afgang fra Ellevej kl. 12 i forlængelse af vores egen friluftsgudstjeneste.

Bussen sætter deltagerne af lige ved siden af Torvet, og den kører tilbage igen kl. 17. Har man lyst til at blive i byen noget længere, må man selv tage toget til Engesvang.

Åbningen af det fire dage lange arrangement foregår på Torvet fra kl. 14, hvor der forventes flere tusinde deltagere i friluftsgudstjenesten. Man vil blandt andet opleve prædiken af biskop Henrik Wigh-Poulsen. Sigurd Barrett medvirker med et børnekor, der vil synge en salme, han har skrevet til arrangementet.

Efter gudstjenesten er der selvfølgelig gratis kirkekaffe, og der bliver lidt tid at besøge en af de mange udstillinger eller foredrag rundt om i byens centrum. Man kan også nå at aflægge besøg på Mulighedernes Marked på Bindslev Plads, hvor mange kirkelige organisationer viser, hvilke tilbud de har til dansk kirkeliv.