EFTERÅRSFERIE på Klosterlund Museum

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 13/10/2025 - 19/10/2025
11:00 - 15:00

Lokation
Klosterlund Museum

Kategori


Hjælp arkæologerne, mød Nina Lund og gå keramik-amok på Klosterlund Museum i efterårsferien!

I år byder Klosterlund Museum på usædvanlig mange aktiviteter i efterårsferien! Ugen byder på workshop med keramiker Nina Lund, arbejdende arkæologisk værksted og en pop-up-udstilling med fund fra udgravningerne ved Hedegård. Traditionen tro er der også udendørs værksteder for børn med smedning, roesnitning, æblesjov og meget mere.

Mærk suset fra fortiden i det arkæologiske værksted

Har du fulgt med i TV-serien Danefæ? Nu har I chancen for at møde virkelighedens arkæologer og få indblik i deres arbejde. Hos arkæologerne Lea og Cæcilie kan besøgende selv prøve kræfter med efterbearbejdningen af fund fra udgravninger og mærke historiens vingesus.
For hvordan føles det at holde et potteskår, der har ligget skjult i jorden i tusind år? Og graver arkæologer virkelig med teskeer? Det og meget mere kan I få svar på, når Lea og Cæcilie deler deres viden og fortæller om udgravningen af den berømte jernalderlandsby ved Hedegård.
I museets gård lander også en udstillingscontainer med fund og formidling af jernalderlandsbyen ved Hedegård, hvor datidens beboerne forskansede sig i frygt for romerne.

Mød Nina Lund og gå keramik-amok!

Mandag i efterårsferien gæster den anerkendte keramiker Nina Lund museet. Nina Lund har samarbejdet med museet ad flere omgange i forbindelse med sine fortolkninger af jernalderens keramik, og hun arbejder i øjeblikket med at skabe keramiske ’trædesten’ til det kommende legeunivers NATURPAGT, I efterårsferien kan besøgende droppe ind i Nina Lunds workshop på museet og selv lave trædesten. Samtidig kan de se og høre om Ninas arbejde med opgaven og få en snak om trædesten og keramik.

Ler er i det hele taget et genialt materiale! Følg med i hele processen fra udformning til brænding i museets keramikovn. Du kan også være med til at lave bålmad i keramikkrukker – præcis som i Tollundmandens tid, og i arkæologernes værksted kan du hjælpe med at vaske potteskår fra jernalderen og gøre nye opdagelser.
Som altid byder museet også på udendørs værksteder for børn med smedning, roesnitning, æblesjov og meget mere. Der er med andre ord lagt op til en efterårsferie fyldt med oplevelser, læring og hygge for både store og små.

Workshop med Nina Lund: 13/10, kl. 11-15

Arkæologisk værksted: 13-16/10 & 18-19/10, kl. 11-15

Roelygter, æblepresning, smedning, snitning og andet sjovt for børn: 13-14/10, kl. 11-15

Pop-up-udstilling om Hedegård: 11/10-2/11, kl. 11-16